Hvad er skifergas?

Did you know?

Skifer er gammel havbund.

Læs mere

Skifergas er naturgas. Ligesom konventionel gas består den primært af metan. Skifergasressourcer defineres dog stadig som ikke-konventionelle gasressourcer. Det skyldes, at skifergas ikke findes i traditionelle gasfælder, men er oplagret dybt nede i undergrunden i skiferformationer. Indtil for nylig blev det ikke betragtet som økonomisk rentabelt at udvinde naturgas fra skiferformationerne.

Al naturgas bliver dannet i skiferlagene i undergrunden af organisk materiale (dyre- og planterester). Disse skiferlag findes i den danske undergrund cirka 4.000 meter under jordens overflade. I løbet af flere millioner år kan gassen bevæge sig op til porøse lag med naturlige gennemstrømningsevne. Det betyder, at gassen let kan udvindes fra de depoter, hvor de er oplagret.

Outcrop-of-source-rock

Udsnit af kildebjergart med alunskifer

Skiferformationer er derimod karakteriseret ved en meget lav gennemstrømningsevne. Gennemstrømningsevne er en parameter, der beskriver kildebjergartens evne til at lade væske og gas passere igennem. I skiferbjergart er gassen i bjergarten ikke i stand til at bevæge sig. Derfor er udfordringen - for at sikre et acceptabelt produktionsniveau - at øge skiferlagets gennemstrømningsevne kunstigt, så naturgassen kan bevæge sig fra bjergarten til gasbrønden.

Alunskifer kan ses i det danske landskab på Bornholm, hvor den mest komplette sekvens af alunskifer findes langs Øleåen. Der findes graptolitter i disse skiferlag.

Skiferlagene i den danske undergrund er blevet identificeret som en af de potentielle kandidater til at rumme naturgas. Nordjylland og Nordsjælland er efter geologiske kriterier blevet udvalgt som de områder, hvor der bør være bedst betingelser for at finde naturgas i skiferlagene.

Det vides endnu ikke, hvor store de danske skifergasressourcer er, men alle forundersøgelser viser, at ressourcerne kan være lige så store som de konventionelle naturgasressourcer, når man lægger skifergasressourcerne sammen med Tight Gas og CBM (Coal-Bed Methane). Det betyder, at de kan komme til at udgøre en meget værdifuld energikilde for Danmark.

Geologiske Fælder